Svar på typiske spørgsmål

 
Her kan du finde svar på en lang række spørgsmål, - som klinikken ofte bliver stillet overfor af sine patienter.

Spørg selv!
Du kan også selv stille et spørgsmål til klinikken vedr. tandbehandling og tandpleje. Vi har forsøgt at dække det meste i vores vejlednings-afsnit, - men vi vi gerne forbedre informationsniveauet endnu mere:

 

Hvilken tandbørste/tandpasta skal jeg vælge?

Udformning
Der findes mange forskellige mærker og udformninger, hvor den ene tilsyneladende altid er bedre end den anden. Generelt set er der dog ikke den store forskel, så find en farve du kan lide, en der ikke har stive hår og brug i stedet energien på at børste tænderne ordentligt. Det er helt klart mere den enkeltes motivation til at gribe børsten og vedkommendes evne til at komme omkring, dvs. motorikken, der er afgørende for tandsundheden. Hvis du er i tvivl, om du gør det rigtigt, kan du helt sikkert få din tandplejer til at vise det.

 

Hvornår skal der børstes tænder om morgenen?

Bakterier
Med vores nuværende viden om caries og parodontose er hovedårsagen bakteriers aktivitet på tænder og tandkød. Alt andet lige er det derfor et spørgsmål om at reducere bakteriernes antal.
Huller i tænderne opstår særligt ved nedbrydning af kulhydrater til syre, der ødelægger/opløser først emaljen og derefter tandbenet. Det er almindeligt antaget, at der er flest bakterier i mundhulen om morgenen og dermed også mulighed for større syredannelse på tandoverfladerne, når der tilføres fødeemner, der kan nedbrydes af bakterierne.
Udfra den betragtning kan det synes hensigtsmæssigt at børste tænderne inden morgenmaden, specielt hvis den indeholder meget sukker. Det er imidlertid ret teoretisk. Der går nemlig et stykke tid efter indtagelse af morgenmaden før bakteriernes aktivitet bliver til alvorlig fare for tandsundheden. Børster man derfor tænder umiddelbart efter morgenmaden og gør det grundigt med brug af tandtråd, skulle det være fint nok.
 
Det ideelle
Det ideelle er selvfølgelig at børste både før og efter morgenmaden.
Optimalt burde man børste tænder hver gang man har spist, måske ikke så grundigt, men således, at man får fjernet de fleste af bakterierne og får tilført den vigtige bestanddel af tandpastaen, nemlig fluor.
Hvad angår imødegåelse af parodontose, er det vigtig at man mindst en gang dagligt får renset tænder og tandkød omhyggeligt ved brug af såvel tandtråd / tandstikkere.

 

Hvad betyder det når mit tandkød bløder?

Tegn på Tandkødsbetændelse.
Hvis tandkødet er mørkerødt og bløder ved tandbørstning, skyldes det gerne tandkødsbetændelse.
Tandkødsbetændelse opstår, når tænderne ikke holdes tilstrækkeligt rene.
Tandkødsbetændelse skal kureres, før det udvikler sig til paradentose, som i sidste ende kan føre til løse og manglende tænder. Blødende tandkød kureres med grundig tandbørstning, brug af tandtråd og tandrensning hos tandlægen.

 

Virker mundskyllevæsker?

Mundskyllevæsker.
Mundskyllevæsker er moderne, og vi overskylles nu af en international flodbølge af disse produkter, som ofte købes ukritisk. Denne type produkter er omfattet af kosmetik-lovgivningen, hvilket betyder, at det eneste krav der stilles er, at det ikke må være til skade for brugeren, dvs. der er intet krav om, at det skal virke, som lovet på etiketten. Det er således de færreste produkter, der har nogen gavnlig virkning på længere sigt, udover at det umiddelbart giver en god smag i munden. Dette kan give en falsk fornemmelse af ren mund. Mundskyl kan ikke erstatte tandbørstning, og det er et dyrt, besværligt og ikke særlig effektivt supplement, der i værste fald kan være skadeligt. Beregninger på udgifterne til væskerne, hvis man skal bruge dem, som foreskrevet, viser, at det løber op i 600 - 1800 kr. om året. Naturens eget geniale mundskyl, spyttet, er derimod værd at satse på. Den spytstimulerende effekt af grov kost, frugter og tyggegummi, er langt nyttigere, sundere og billigere end de mange mundskyl der mest virker som smagskamuflage.

 

Hvorfor opstår der huller i tænderne?

Sukker og bakterier
Huller i tænderne opstår ved at bakteriebelægninger (plak) på tandoverfladen forgærer bl.a. føderester i mundhulen. Ved forgæringen udvikles syreprodukter, som ætser og gennembryder emaljeoverfladen.
En forudsætning for, at der udvikles huller er, at der både er SUKKER og BAKTERIER tilstede. Mangler en af delene sker der ingenting. Dvs. man kan sagtens spise slik, hvis man er god til at holde rent med sin tandbørste. En effektiv tandbørstning med fluortandpasta morgen og aften fjerner de fleste bakterier og madrester.

 

Skal visdomstænderne fjernes?

Visdomstanden dannes som den sidste af de blivende kindtænder. Den kaldes også tredie molar. En del visdomstænder når aldrig at bryde frem til normal funktion, enten fordi der ikke er plads til dem i kæben, eller også fordi frembrudet simpelthen går i stå. En visdomstand, som ikke har forbindelse til mundhulen kan ligge i kæben i årevis uden at gøre skade, men den kan også i al ubemærkethed forårsage ødelæggelser på nabotænder. Derfor lønner det sig at få kontrolleret tilstanden ved røntgenundersøgelse engang imellem.

Betændelse ved visdomstænder
Der findes en lomme omkring den delvist frembrudte visdomstand, hvor bakterier kan finde vækstbetingelser og forårsage infektion, som viser sig ved rødme, hævelse smerte og indskrænket mundåbning. Man kan godt behandle betændelsen midlertidigt, men ofte vil den relevante behandling være fjernelse af visdomstanden.

Hvad sker der ved ikke at fjerne en delvist frembrudt visdomstand?
Måske sker der ingenting, især hvis tilstanden har bestået i mange år. I andre tilfælde dannes en lomme mellem visdomstanden og tolvårstanden. Lommen kan være arnested for bakterier, som kan forårsage caries (huller) eller parodontose (tandløsningssygdom) og give dårlig ånde. I sjældne tilfælde kan det væv, som omgiver kronen på visdomstanden udvikle en cyste, som er en væskefyldt sæk. Cyster i kæberne er normalt ufarlige, men de bør opereres. Hvis en kæbecyste får lov til at vokse, kan den langsomt og ubemærket udhule store dele af kæberne, skubbe tænder ud af stilling mv.

Hvordan fjernes en visdomstand?
Tandlægen eller kæbekirurgen lægger et snit og skubber tandkødet til side. Ofte må der fjernes lidt af det dækkende kæbeben, og tit må tanden deles, før den kan fjernes. Såret lukkes med et par sting. Det er ikke altid så nemt, som det lyder, og det er op til den enkelte, om operationen skal foretages hos den alment praktiserende tandlæge eller hos en specialist. Mange tandlæger henviser de "svære" visdomstænder til en specialist.

Hvordan har man det efter fjernelse af en visdomstand?
De fleste har ondt. Dog ikke mere end at et godt smertestillende middel kan tage det værste. Mange bliver hævede i nogle dage. Hvis man har hårdt fysisk arbejde, bør man tage en sygedag eller to aht. risiko for efterblødning.

Er der risiko for komplikationer?
Ja, det sker engang imellem, at den prop af størknet blod som udfylder hullet (alveolen) i kæben efter tanden, som den normale heling starter i, går i opløsning. Det er en meget smertefuld tilstand, hvor smerten trækker op i øret. Den kaldes en "smertefuld tør alveole" (alveolitis sicca dolorosa). Tilstanden behandles ved skylning og ilægning af et lokalt desinficerende og smertestillende stof i hullet.

Det er meget vigtigt, at der foreligger et godt røntgenbillede af visdomstanden, især i underkæben, hvor man kan bedømme, om den store følenerve i kæben har forbindelse til visdomstandens rod. Denne nerve sørger nemlig også for følelsen i underlæben. Hvis man er meget uheldig, så kan der ske påvirkning af denne nerves funktion med varierende grad af soven, snurren eller følelsesløshed i underlæben. Heldigvis er de fleste af sådanne føleforstyrrelser forbigående.

(Teksten er skrevet af Søren Hillerup, PhD,  dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi)
Besøg Søren Hillerups hjemmeside

 

Hvad skal jeg gøre når en tand knækker?

Pas godt på tandstumpen!

Ofte kan den sættes på plads igen, hvis man kommer under hurtig tandlægebehandling.

Det er vigtigt at tandstumpen holdes fugtig, indtil man er fremme hos tandlægen. Den opbevares bedst i fysiologisksaltvand. Alternativt kan man tage den ind i munden, placeret under tungen eller opbevare den i mælk. Det kan ikke anbefales at anbringe tandstumper i munden på børn - og aldrig i munden på bevidstløse eller chokerede personer.

Kontakt din tandlæge - eventuelt på privatnummeret. Hvis ikke det lykkes at få kontakt med det samme, skal du i stedet kontakte skadestuen.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en tand slået ud?

Led straks efter tænder der er slået ud af munden. Ofte kan de sættes på plads igen, hvis man kommer under hurtig tandlægebehandling.

Det er vigtigt at udslåede tænder holdes fugtige, indtil man er fremme hos tandlægen. Tænder, der er slået helt ud, kan skylles forsigtigt og sættes på plads igen.

 

Graviditet og lokalbedøvelse?

Er der risici?
Lokalbedøvende midler  tilsat adrenalin kan måske påvirke blodkar i moderkagen og derved nedsætte fosterets puls. Der har såvidt vides ikke været rejst mistanke om, at lokalbedøvelse skulle kunne påvirke forsteret på anden måde, ved normal dosering, og de midler der anvendes er for størstepartens vedkommende "gamle" og gennemprøvede - så hvis du skal have foretaget rodbehandling under lokalbedøvelse er graviditet ikke nogen hindring. Vi vil dog anbefale et bedøvelsesmiddel uden adrenalintilsætning.

 

Børns frie tandlægevalg?

Børnetandplejen
Alle børn er indtil 18 år omfattet af børnetandplejeloven, der bestemmer at alle børn skal sikres adgang til den vederlagsfri tandbehandling.
Tandbehandling sker således for de kommuner der selv har etableret tandklinikker - oftest på eller nær skolerne - på disse, og for praksiskommunernes vedkommende, hvor kommunerne har valgt at lade de privatpraktiserende tandlæger stå for tandbehandlingen, hos disse.
Når de unge fylder 16 kan de frit vælge om de vil fortsætte i den kommunale børnetandpleje eller vælge en privat tandlægepraksis. Kommunen har således pligt til at tilbyde gratis tandbehandling indtil det 18.år, hvad enten det sker på offentlige klinikker eller hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg. Efter det attende år skal de unge vælge en privat tandlæge.

 

Er amalgam farligt?

Amalgam er en højteknologisk forbedring af en ca. 150 år gammel opfindelse, der groft sagt bestod af en blanding af 2/3 sølvpulver og 1/3 kviksølv. Kviksølv er giftigt, men i forbindelse med sølv indgår stoffet i en stabil kemisk forbindelse. Til sammenligning kan det siges, at klordampe er giftige, men i en kemisk forbindelse med natrium er det bedre kendt som ganske almindeligt "bordsalt".

Frigivelse af kviksølv under tygning og slid er ekstremt lavt og ikke alarmerende. Faktisk er mængden reelt mindre end, hvad man ellers bliver belastet med gennem fødevarer, luft og vand.

Ingen ved med sikkerhed, om amalgam reelt er farligt, men sundhedsstyrelsen har dog forbudt brugen af amalgam i fortænder. Det totale forbud er mere af miljømæssige årsager end det er af sundhedsmæssige årsager og ud fra den betragtning, at det principielt er forkert at bruge det giftige kviksølv, selvom det på fast form, som det vi bruger i munden, er stabilt. Forbudet er en del af et generelt forbud mod brug af kviksølv.
Et andet tiltagende problem er, at ældre amalgamfyldninger ofte "ruster" og forårsager revnedannelser (infraktioner) i tandsubstansen omkring fyldningen. Hvis fyldningen ikke fjernes og erstattes med en keramisk plastfyldning eller et porcelænsindlæg, ender det ofte med en brækket tand.

 

Dårlig tandstilling og tinitus?

Tinitus er lydfænomener, der kun høres af patienten selv.
Vi har alle sammen tinnitus: hvis man sidder i et helt lyddødt rum, hører alle en svag susen, det er således normalt med en lille smule tinnitus. Men nogle mennesker får desværre tinnitus i så udtalt grad, at det er generende, evt. i en sådan grad at de ikke kan koncentrere sig eller ligger vågen om natten – og i så fald kan der være en sammenhæng den anden vej: Tinnitus kan indirekte medføre muskelspændinger.

Det, vi i daglig tale kalder tinnitus (altså ikke den smule, man normalt har), skyldes ødelæggelse af nogle af hårcellerne i sneglen i det indre øre. Blandt årsagerne hertil er nedsat blodforsyning til det indre øre (fx. forårsaget af åreforkalkning) eller støjskader. Fra 40-50 års alderen starter en fremadskridende aldersbetinget hørenedsættelse hos os alle sammen (presbyacusis), og også den kan være ledsaget af tinnitus. Tinnitus er næsten altid ledsaget af en hørenedsættelse.

Der har været funderet en del på, om kæbeledsproblemer, muskelspændinger og tinnitus kunne have en sammenhæng, og i begyndelsen af forrige århundrede blev det hårdnakket hævdet af amerikaneren Costen (Costen’s syndrom, blev det vist kaldt). Opfattelsen var stort set forladt i en menneskealder, men på det seneste har enkelte tandlæger igen luftet tanken om en sammenhæng.

Imidlertid er det ikke muligt at se nogen fornuftig grund til en årsagssammenhæng, og man skal huske på at muskelspændinger og tinnitus er ganske almindeligt forekommende hver for sig. Dårlig tandstilling eller ej: ganske mange mennesker skærer tænder om natten, og det kan give spændinger i tyggemusklerne – uanset om man har tinnitus eller ej.

Hvis man ser på antallet af rugende storkepar i Danmark siden 2. verdenskrig vil man efter sigende se at tallet er dalende. I samme periode er fødselstallet ligeledes dalende – men det er jo ikke bevis for, at der er en direkte sammenhæng, vel?

 

Hvordan får man fat i tandlægen uden for åbningstid?

Tandlægevagtens telefonnummer findes i avisen eller kan eventuelt hentes hos Falck.
Er det udenfor tandlægevagtens åbningstid, kan man altid henvende sig på skadestuen. Der vil man så afgøre om du kan klare dig med smertestillende medicin indtil næste dag.

Større skader
Hvis der er tale om større skader i forbindelse med en ulykke, som kræver øjeblikkelig behandling, kan skadestuen tilkalde tandlæge.

 

Hvordan klager jeg?

Du kan få et klageskema hos enten amtet eller hos hvilken som helst tandlæge. Skemaet skal indsendes til det amt, hvor den tandlæge du klager over, har sin praksis. Derefter går sagen sin gang.

 




Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook