Længere pause siden sidst

 
Har du ikke været til tandlæge i årevis, er du langt fra den eneste. Mere end hver 4. bruger af Gladtand.dk oplyser, at de ikke har været til tandlæge i de seneste 5 år. Denne kendsgerning ses også på klinikken, som ofte modtager patienter, der ikke har været til tandlæge i mange år.
 
Fornuften (og tandlægers erfaringer) siger, at det er en rigtigt god idé at gå regelmæssigt til tandlæge. Alligevel kan nogle patienter kan gå i 20 år eller mere uden at opsøge en tandlæge. Og er der først først er gået lang tid, kræver det stadig mere selvovervindelse at opsøge tandlægen. Man skammer sig over, at tænderne er blevet forsømt, og frygter det værste.
 
 
Aldrig for sent at gå til tandlæge
Du skal ikke afholde dig fra at opsøge tandlægen på grund af skam. Tandlæger er vant til situationen, så forvent ikke, at du bliver et særtilfælde med en løftet pegefinger.   
 
Det vigtige er, at få et konkret overblik over situationen og dernæst at få gjort noget ved det. Har du tandlægeskræk og frygter smerte, er du nødt til at være ærlig over for tandlægen, så du får et acceptabelt behandlingsforløb ved hjælp af smertestillende midler. Den moderne teknologi åbner mulighed for at diagnosticere og behandle langt mere skånsomt og med bedre resultater end tidligere.  

Uanset hvor galt det står til med tænderne, findes der idag gode løsninger, som meget ofte gør en stor forskel for tandsundhed, udseende og ikke mindst livskvalitet i det daglige. Dette skal naturligvis indpasses efter en behandlingsplan, der også tager hensyn til økonomien.
 
Gennemfører du behandlingen, er der én ting, du ikke undgår, nemlig ærgelsen over ikke at være kommet noget før. Men det kan du dulme ved at se dig selv smile i spejlet og tænke på en god bøf.     



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook