Finansiering

 

Din sundhed, men også økonomi kommer i første række

 
En uventet og påkrævet større tandbehandling kan være en økonomisk belastning, hvorfor det ikke er ualmindeligt, at behandlingen af patienten ønskes udskudt.
 
Vi skal fraråde dig at udskyde problemet uden at opsøge tandlægen. Et uløst tandproblem vil med næsten 100% sikkerhed altid forværres og på et senere tidspunkt gøre det mere omfattende og dyrere at gennemføre den fornødne behandling.
 
For visse behandlinger er det muligt at foretage billigere afhjælpningsforanstaltninger, f.eks. at opbygge en knækket tand i plast frem for at erstatte tanden med en krone. Problemet er imidlertid, at den reparerede tand kun holder i begrænset tid og senere må udskiftes med en krone under en ny behandling. Vi er altid indstillet på at tilbyde en billig løsning, men vil i givet fald tage forbehold over for holdbarheden af tandbehandlingen. 
 


Snak med os

Du er altid velkommen til at kontakte os vedrørende eventuel finansiering, så vi sammen kan drøfte en samlet løsning på dit tandbehandlingsproblem.
 
Der findes finansieringsinstitutter, som tilbyder lån til større tandbehandlinger, men vi ønsker af principielle grunde hverken at samarbejde med eller henvise til disse. Begrundelsen er, at du skal være tryg ved at kunne modtage helt uafgængig tandrådgivning fra os uden at involvere andre interesser i rådgivningen. 
 
Såfremt du er fast patient på klinikken, og din økonomi er et problem i forbindelse med større tandbehandlinger, tilbyder vi normalt at yde kredit over flere måneder med faste betalinger, normalt med en vis forskudsbetaling. Vi beregner os principielt ikke rente, hvorfor der ikke er tale om længerevarende betalingsordninger.
 
 
 
 



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook