Garanti

At skulle gøre en dyr tandbehandling om er for såvel patienten som klinikken en yderst negativ oplevelse, som på alle måder bør undgås. Vi tilbyder som udgangspunkt kun anerkendte og langtidsholdbare tandbehandlinger, medmindre patienten ønsker at få en prisbillig løsning med begrænset holdbarhed.
 
For krone- og brobehandlinger anvender vi kun de bedste materialer fra skandinaviske leverandører, hvor der er sikkerhed for metallets forædlingsgrad. Vi ønsker risikomæssigt ikke at tilbyde de såkaldte, prisbillige "Kina-kroner", hvor legeringsindholdet kan være blandet og dermed ukendt.
 
Normalt holder kroner og broer i ca. 20-25 år og eventuelt længere. Holdbarheden kan imidlertid påvirkes af forskellige faktorer, som reducerer levetiden,  f.eks.
 
  • størrelsen og placeringen af kronen/broen i munden
  • tandens/tændernes tilstand, som kronen/broen skal limes på
  • bidkraften
  • antal tænder i munden (hvor mange tænder fordeles bidkraften ud på)
  • og ikke mindst - den generelle mundhygiejne.
     
Vi giver som minimum 5 års arbejds- og materialegaranti på krone- og broarbejder. Det betyder, at såfremt kronen eller broen brister eller går løs inden 5 år efter den afsluttende behandling, får du vederlagsfrist omlavet hele arbejdet inklusive al arbejdsløn og nye materialer.
 
Såfremt der opstår skade på et krone- eller broarbejde indtil 10 år efter den afsluttende behandling, vil vi i under hensyntagen til skadeårsagen pr. kulance eventuelt tilbyde dig en reduceret pris for afhjælpningarbejdet. Der er tale om kulance uden juridisk forpligtelse til afhjælpning af arbejdet til reduceret pris.
 
Såfremt vi vurderer, at et af patienten valgt krone- eller broarbejde ikke må forventes med rimelig sikkerhed at kunne holde i 5 år, vil vi tage forbehold for 5 års garantien inden arbejdets udførelse og indføre en bemærkning herom i patientjournalen. 
 



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook