Børsteteknik

 

Hvad gør tandbørstningen?

At børste tænder er den mest effektive måde at fjerne belægnminger (plak) og snavs fra tænderne. Snavs på og mellem tænderne spiller en hovedrolle i mundsygdomme som caries,  tandkødsbetændelse og paradentose.

Den bedste måde at fjerne al snavset på i det daglige er ved at børste tændernes forside, bagside, tyggeflade og en eller anden form for ”mellem tænderne” børstning.

For at imødekomme plakskader skal du børste mindst to gang om dagen – morgen og aften.

Tandbørstning fjerner snavs på og mellem tænderne.

 

Hvilken type børste skal jeg bruge?

Selvom man måske godt kunne tro det modsatte, så er en blød børste mere effektiv (og mindre skadelig) end en hård børste.
Tandemaljen er forholdsvis tynd og hvis man i flere år børster tænder energisk med en hård børste kan man risikere at slide dele af emaljen væk og dermed gøre tænderne varme/kulde - følsomme. Hvis man børster for hårdt kan man desuden skade gummerne.

Syntetiske børster er bedre end naturbørster, fordi de naturlige hår har en tendens til at rumme mundens bakterier og være mere porøse.
Vær sikker på at størrelsen på børsten er rigtig. Generelt er en lille børste bedre end en stor.

Giv dig god tid til at børste tænder. En effektiv tandbørstning bør tage mellem to og tre minutter. Hvis du børster dine tænder for effektivt og for hårdt, tvinger du tandkødet til at trække sig tilbage og blotte tandrødderne. Det kan også slide emaljen ned. Begge tilstande kan føre til at gøre tænderne følsomme for isninger.

Du behøver kun at bruge tandpasta på størrelse med en ært. Den bedste tandpasta skal indeholde fluor. Skift din tandbørste ud når hårene begynder at sprede sig. En slidt tandbørste kan ikke rense dine tænder ordentligt. Det anbefales at du skifter tandbørste hver 3. måned.

Både forsiden og bagsiden af tænderne skal børstes grundigt.

 

Hvordan børster man korrekt?

Man bør børste sine tænder 2 - 3 gange dagligt. Helst ikke mere, idet det slider på tandhalsen.

Man holder børsten ned på overgang til tandkød og i en 45 graders vinkel mod tandfladen.

Med et jævnt tryk vibrerer man børsten frem og tilbage i 1- 2 millimeter store bevægelser, mens man trækker børsten hen over tandrækken og foretager lodrette op og ned bevægelser. Først på ydersiden i overmunden, så indersiden og til sidst tyggefladen. Det samme i undermunden. Herefter anvendes tandstikker og tandtråd.

Det er også vigtigt at børste bagsiden af tænderne.



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook