Hvordan undgår man caries

 

Ingen bakterier - ingen caries.

De helt små cariesangreb kan man ikke selv se eller føle. Men tandlægen/tandplejeren kan opdage mange af disse huller ved en grundig undersøgelse.

Når hullet bliver lidt større, kan man se en mørk plet, der føles ru eller ujævn. Cariesangrebet kan nu begynde at gøre lidt ondt.
Hvis cariesangrebet når ind til tandens nerve, kan der komme voldsom tandpine. En grundig klinisk undersøgelse og et røntgenbillede vil dog kunne afsløre langt de fleste cariesangreb i tide.

Kig grundigt på dine tænder i spejlet, når du har børstet dem. Føl efter med tungen om der er ru eller skarpe kanter.
Begynder du at få tandpine, er det klogt at kontakte tandlægen, så der kan stilles en korrekt diagnose på problemet.

Bakterie-belægningerne skal fjernes ved effektiv tandbørstning.

 

Der går aldrig hul i en ren tand.

Det betyder:

1. Fjern bakteriebelægninger
Bakteriebelægningerne skal fjernes ved effektiv tandbørstning - blød/medium tandbørste - og fluorholdig tandpasta

2. Brug trandtråd eller tandstikkere
Brug tandtråd eller tandstikkere for at kunne holde mellemrummene mellem tænderne helt rene

3. Undgå for meget sukker
Undgå for meget sukker - højt sukkerindhold i munden og bakteriebelægninger giver udskillelse af syre, som angriber emaljen - i begyndelsen ses et hvidligt område, hvilket betyder, at emaljen er ved at gå i opløsning

4. Brug evt. fluorlakering
Fluorlakering af begyndende caries kan udsætte behandling
Få råd om rigtig tandpleje hos tandplejeren.
Ungå for meget sukker.. Bakteriebelægningerne skal fjernes ved effektiv tandbørstning - blød/medium tandbørste

 

Tandbørstevejledning

Man bør børste sine tænder 2 - 3 gange dagligt. Helst ikke mere, idet det slider på tandhalsen.

Tandbørste.
Det er bedst at bruge en blød tandbørste med et lille børstehoved med afrundede børster.

Denne børste holder bedst rent, og risikoen for slid er mindst mulig.
Man holder børsten ned på overgang til tandkød og i en 45 graders vinkel mod tandfladen.

Med et jævnt tryk vibrerer man børsten frem og tilbage i 1- 2 millimeter store bevægelser, mens man trækker børsten hen over tandrækken. Først på ydersiden i overmunden, så indersiden og til sidst tyggefladen. Det samme i undermunden.
Herefter anvendes tandstikker og tandtråd.

Dine huller og fyldninger registreres i vores digitale journal.



 

FAKTA:


Huller i tænderne?

De helt små cariesangreb kan man som almindeligt menneske hverken se eller føle. Tandlægen kan opdage mange af disse tidlige huller ved en grundig undersøgelse, hvor der blandt andet bruges specielle røntgenoptagelser (bite-wings).

Når hullet får en vis størrelse, kan man som regel se en mørk plet, der ved berøring føles ru eller ujævn. Cariesangrebet kan nu begynde at gøre lidt ondt, især hvis man spiser noget sødt eller får noget koldt eller varmt i munden.


Det er sværere at opdage caries på tændernes sideflader end på forsiden.


Hvis cariesangrebet når ind til tandens nerve (pulpa) kan der komme voldsom tandpine, som typisk er dunkende i takt med pulsen og svær at lokalisere præcist.

Undertiden falder en fyldning pludseligt ud eller en tand knækker ved normal tygning. Det kan også skyldes caries, som stille og roligt har undermineret fyldningen eller tanden.


Hvad kan man selv gøre?

Langt de fleste danskere går regelmæssigt til tandlæge en eller to gange om året. En grundig klinisk undersøgelse, eventuelt kombineret med røntgenoptagelser vil kunne afsløre langt de fleste cariesangreb i tide.

Kig grundigt på tænderne i spejlet, når du har børstet tænder. Føl efter med tungen, om der er ru eller skarpe kanter, der ikke plejer at være der.

Begynder du at få tandpine, er det klogt at kontakte tandlægen, så du kan få afklaret om det er et hul. Hvis du bruger tandtråd mellem tænderne, vil tandtråden mange gange begynde at flosse, når der er ved at komme et hul på sidefladen.


Hvordan stiller tandlægen diagnosen Caries?

Tandlægen har fire vigtige instrumenter, når diagnosen Caries skal stilles. Det er luftpistol, så tænderne kan blæses tørre, sonde (et spidst instrument, som bruges til at føle med), tandspejl og så naturligvis et godt lys.
 
Hver enkelt tand vurderes, mens tandlægen bruger både syn (ofte med lupbriller), hørelse og følelse i fingerspidserne. For at opdage caries på sidefladerne og under gamle fyldninger, tages der ofte to bite-wings røntgenbilleder, et i hver side. Herpå kan man se, om der er hul i tandoverfladen, også selv om hullet er lille. Desuden får tandlægen et godt indtryk af, hvorledes kæbeknoglen har det. Lider man af parodontose, kan man på bite-wings-optagelserne tydeligt se, at knoglen omkring tænderne skrumper.


Hvordan opstår et hul i tanden?

Huller i tænderne - caries - opstår når bakterier på tænderne omdanner sukker til syre. Hvis bakterierne får lov til at sidde uforstyrret på tænderne, vil de efterhånden danne så megen syre at tanden ætses. Efter en tid kan ætsningen af tanden være så kraftig at skaden kan ses - der er caries.

I begyndelsen er det kun en overfladisk ætsning der viser sig ved at tandens overflade bliver hvidligt kridtet. Får bakterierne mulighed for at fortsætte dannelsen af syre, vil denne trænge længere ind i tanden og gøre skaden større. På et tidspunkt er skaden på tanden så stor, at der dannes et hul i tanden. De steder på tænderne, hvor plakken er sværest at fjerne, er også de steder hvor der hyppigst opstår caries. Det er i furerne på kindtændernes tyggeflader, langs tandkødsranden, og i mellemrummene hvor tandflader støder op mod hinanden.


Forebyggelse (profylakse):

Det bedste er naturligvis altid at forebygge en sygdom, og det er nemt at forebygge caries. Dertil har man fire metoder:
1. Grundig tandbørstning, hvor tænderne virkeligt gøres rene ved hjælp af almindelig tandbørste, solotandbørste, tandstikkere og eventuelt tandtråd mindst to gange dagligt. Den vigtigste rengøring er om aftenen ved sengetid.
2. Regelmæssige eftersyn hos tandlæge eller tandplejer.
3. Brug af fluor. Fluor er et grundstof, som kan indbygges i tandemaljen og derved gøre den mere modstandsdygtig overfor syre. Fluor kan gives via tandpasta (det mest brugte), mundskyllemidler eller pensling.
4. Spis mindre af tandfarlige kulhydrater, det vil sige skære ned på slik og søde drikkevarer.


Behandling af tidlig caries

Hvis caries opdages på et tidligt stadium, kan du selv forhindre at det udvikler sig yderligere. Ved at fjerne bakteriebelægningerne dagligt via tandbørstning kan du undgå at der sker en yderligere ætsning af tanden. Derved kan du helt standse udviklingen af caries og give mineralerne i spyttet mulighed for at standse, og reparere, den ætsning i overfladen der allerede er sket. Din tandlæge eller tandplejer kan informere dig om hvordan du bedst selv kan standse udviklingen af et cariesangreb. Der kan være steder på tænderne hvor du ikke til daglig kommer med tandbørsten. Det kan også være at det kan hjælpe dig at bruge tandtråd, tandstikkere eller andre hjælpemidler. Fluor hjælper med til at standse udviklingen af caries. Fluor findes i tandpasta. Den største effekt af fluor opnås, hvis du nøjes med at spytte tandpastaen ud efter tandbørstning og undlader at skylle munden med vand. I de fleste tilfælde kan din tandlæge eller tandplejer også lægge noget fluor på dine tænder. Den fluor som tandlægen/tandplejeren anvender, er ca. 1000 gange stærkere end den fluor som findes i alm. tandpasta.


Behandling af sen caries

Er der først opstået et hul i tanden, hvor bakterierne kan skjule sig, så skal tanden laves. Dette skyldes at det ikke længere er muligt at fjerne bakterierne via almindelig hjemmetandpleje. Hvis bakterierne ikke fjernes af tandlægen med bor, så vil tanden til sidst knække eller man vil få tandpine.

Tandlægen foretager derfor følgende behandling:
1. Renser hullet for sygt væv med et bor.
2. Desinficerer hullet, inden der lægges en bunddækning for at beskytte nerven.
3. Placering af en fyldning. Hertil kan anvendes en række forskellige materialer: Sølvamalgam, plast, glasionomer, porcelæn eller guld, alt efter smag og behag samt naturligvis hullets størrelse. Du kan roligt lade din tandlæge råde dig i valg af fyldningsmateriale.
4. Kontrol og pudsning af fyldning.
Hvis hullet har nået ind til nerven, opstår der en nervebetændelse (pulpitis) eller rodbetændelse (apikal parodontitis), og så må tanden rodbehandles, hvis den skal bevares.

Nogle huller kan godt blive så dybe, at tandlægen først opdager, at de når ind til nerven, når der bliver renset ud. Grunden til at sådanne huller i nogle tilfælde ikke gør ondt, er simpelthen, at nerven er død. Hvis der kommer bakterier til en død nerve, opstår der en rodbetændelse med hævelse og dunkende smerter.




Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook