Tørhed i munden

 

Årsager til mundtørhed!

Mange ældre mennesker oplever at spytmængden nedsættes og giver mundtørhed, - men der kan være flere årsager til problemer med tørhed i munden:

Sygdom:
En række sygdomme medfører nedsat spytsekretion.
Medicin:
20% af alle, der regelmæssigt tager medicin, menes at lide af mundtørhed.
Strålebehandling:
Kræftbehandling i området medfører store spytproblemer.
Psykiske tilstande:
Depressioner, stress m.m.
Neurologiske forstyrrelser.
Lokale "fejl" i spytkirtlerne.

Spytsekretionen nedsættes ofte med alderen og giver mundtørhed.
 

Sukker gør det kun værre!

Det er det vigtigt ikke at spise syrlige drops, tygge sukkerholdigt tyggegummi og drikke saftevand pga sukkerindholdet.
Sukkeret giver næring til bakterier og svampe i munden, og dermed øges risikoen for at få huller i tænderne og svampeinfektion i slimhinden.
Sukkeret giver næring til bakterier og svampe i munden.
 
 
 


Vand og kunstigt spyt!

Drik vand i stedet eller drik ”kunstigt spyt”, som du selv kan lave.

Kunstigt spyt laves af:

1 del vand
1 del glycerin
citrondråber efter smag

Skyl munden efter behov ( i ca 1 min.) og synk eller spyt ud bagefter. Hvis du har protese, så husk at tage den ud før du skyller.

Andre kunstige spytprodukter:
Spytstimulerende tygge- og sugetabletter
Sukkerfrit tyggegummi. (Sorbits og lignende)
Sugetabletter (Profylin, Apotek håndkøb)
Fluor-tyggegummi (Fluorette, Apotek, recept hos tandlægen)
Spray (Multi-oral spray, Apoteket håndkøb)
Gelé (Multi-oral gel, Apoteket håndkøb) Godt under proteser.

Du kan selv lave kunstigt spyt eller købe dig til spytstimulerende midler.
 


FAKTA:


Spyttets store betydning for munden.


Hele livet igennem er munden et at kroppens mest aktive organer og spyttet spiller i denne sammenhæng en meget stor rolle for mundens sundhed.
Hvilken betydning har spyttet for munden?
Spyt er nødvendig for tandsundheden i mange henseender. Spyt beskytter både slimhinder og tænder. En kraftigt nedsat spytkirtelfunktion kan medføre både tab af tænder og kraftige skader på mundslimhinden.

Spyt indeholder mange nyttige stoffer
Spyt indeholder bl.a. en proteintype, der virker smørende på mundslimhinden. Proteinerne binder også vand, hvilket modvirker udtørring af slimhinderne.
Spyt indeholder endda substanser, der virker mod bakterier, og her findes også de såkaldte stoffer, der gør at spyt ikke bliver for sur. Dette er meget vigtigt både for at undgå karies ”huller i tænderne” og for at undgå skader på mundslimhinden. En sur mund forårsager øget risiko for karies, og spyttets smørende virkning på mundslimhinden forsvinder også.

Spyt hos ældre personer
Hos raske ældre mennesker påvirkes spytdannelsen ikke. Der er dog mange ældre mennesker, der grundet andre faktorer har nedsat spytfunktion. Dette kan skyldes øget anvendelse af visse medicintyper, der påvirker spytdannelsen, almensygdomme som f.eks. mindsket funktion af skjoldbruskkirtlen og Sjögrens syndrom. Overstået strålebehandling kan ligeledes påvirke spytkirtelfunktionen.

Hvordan ved man, om man lider af mundtørhed?
De kliniske symptomer på mundtørhed er tør, rød mundslimhinde, tørre, sprukne læber, rød, blank, ofte revnet tunge, gentagne svampeinfektioner, sår i mundvigene. De subjektive symptomer på mundtørhed (xerostomi) oplever patienten, hvis spytdannelsen reduceres med op til 50 procent. Disse kan bestå af synkebesvær, et stort væskebehov – især om natten, forandret smagsoplevelse f.eks. metalsmag, besvær med at tale og boblende spyt. Det er dog ikke alle, der oplever mundtørhed, der har en nedsat spytkirtelfunktion. En undersøgelse viste, at kun 65 procent af dem, der selv mente, at de led af mundtørhed, havde symptomer, der kunne måles eller ses klinisk af tandlægen.

Lindring ved mundtørhed
For at hjælpe patienter med mundtørhed kan man stimulere spytdannelsen dels med smagsstoffer og dels med tygning. Der er mange forskellige slags tyggegummi og tabletter at vælge imellem. Patienterne kan også blive hjulpet af mundskyllemidler og spytstimulerende midler. Støvring Tandplejeteam giver dig gerne gode råd, eller søg hjælp på dit lokale apoteket.

Undgå skader på tænderne
Da der er forøget risiko for at få huller i tænderne, er det vigtigt at du børster tænderne grundigt to til tre gange dagligt med fluorholdig tandpasta. Du skal anvende tandtråd og tandstikkere efter din tandlæges/tandplejers anvisning. Det er nødvendigt med kontrol og tandrensning hos din tandlæge ca. fire gange årligt.
Drik så ofte som muligt vand, danskvand og kamillete. Undgå søde læskedrikke, da de øger risikoen for huller i tænderne. Prøv med sukkerfrit, eventuelt fluorholdigt tyggegummi. Undgå tobak og alkohol, da det kan forøge mundtørheden.



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook