Parodontose

 
 
 

Facts om Parodontose

  • Omkring halvdelen af den voksne befolkning har parodontose i mere eller mindre grad. Hver tiende voksen har problemet i alvorlig grad.
  • Parodontose kan ikke mærkes, før det er for sent.
  • Ubehandlet parodontose vil føre til løse tænder og senere tab af tænder samt behov for gebis/proteser.
  • Behandlet parodontose kan blusse op igen og kræve ny behandling.
  • Parodontose giver dårlig ånde.
  • Parodontose kan give tandbylder.
  • Parodontose udvikles 6-10 gange så hurtigt hos rygere.
  • Der er tre gange større risiko for blodprop i hjertet, hvis du har parodontose.

 

Hvad er parodontose?

Parodontose kaldes også for de løse tænders sygdom.
 
Den rammer stort set hele befolkningen på et eller andet tidspunkt. Nogle bliver ramt hårdt og mister alle deres tænder i en relativ ung alder, mens andre kun oplever et ubehag ved blottede, følsomme tandhalse, men i øvrigt beholder tænderne livet igennem.

Parodontose er en infektionssygdom ligesom huller i tænderne (caries) og skyldes sygdomsfremkaldende bakterier i mundhulen. Det starter altid som tandkødsbetændelse.
 
Hvorfor får man parodontose?
Alle mennesker har mange bakterier i munden.
Normalt lever disse bakterier i en fredelig sameksistens med vores krop (symbiose), og mange af dem gør faktisk stor gavn ved at holde fremmede mere aggressive og sygdomsfremkaldende bakterier væk. Men en gang imellem opstår der alligevel infektion.
 
Det skyldes oftest dårlig mundhygiejne, eller at meget smittefarlige bakterier har fået adgang, eller at vores normale forsvarsmekanismer mod infektion (resistens) af en eller anden grund er sænket, således at bakterierne lettere får fodfæste.
Parodontosen starter altid som en tandkødsbetændelse (gingivitis), som, hvis den ikke behandles, før eller siden fortsætter som parodontose.
 
Fra bakterierne udskilles der giftstoffer (toksiner), som kan opløse rodhinden og kæbebenet omkring tanden, hvorved knoglehøjden omkring tanden begynder at aftage.

Også vores immunapparat er med i sygdommen.
 
Bakterierne aktiverer immunapparatet, som producerer nogle stoffer, der også kan opløse knoglen og rodhinden. Denne immunreaktion kan hos enkelte personer være meget voldsom (genetisk disponeret/arvelig), således at parodontosen forløber meget hurtigt. Der er ligefrem forskere, som tror, at denne immunreaktion skal ses som naturens måde at skille sig af med tænderne på, fordi det er her, de skadelige bakterier sidder.


Parodontose kan også opstå som følge af, at aggressive bakterier er blevet overført til personen af nære familiemedlemmer, gennem mange års tæt fysisk kontakt (fx moder/barn kontakt).


Rygning kan samtidig forværre parodontose i betydelig grad.


Hvordan føles parodontose?

I de fleste tilfælde mærker man meget lidt til tandkødsbetændelse eller parodontose, i hvert fald i begyndelsen.

Der kan være lidt ømhed i tandkødet. Det bløder måske fra tandkødet ved tandbørstning eller ved brug af tandstikkere.


Den videre udvikling af parodontose

Når parodontosen har udviklet sig, og en del af kæbeknoglen er væk, begynder tænder at løsne sig og vandre. Nu kan mere smerte optræde fra både tænder og tyggemuskler, fordi biddet ændrer sig. Trykker man på det ofte hævede og ømme tandkød, kan der komme materie (pus) op af tandkødslommerne. Også tandbylder kan støde til. Hvis sygdomme ikke behandles radikalt på dette trin, mister man tænderne hurtigt. De falder simpelthen ud, fordi der ikke er mere støtte omkring dem.


Hvad kan man selv gøre?

Hvis man holder munden og tænderne så rene som muligt ved god tandbørstning og andre former for mundhygiejne, formindsker man antallet af mikroorganismer i mundhulen og dermed også risikoen for infektion.


Omvendt betyder en dårlig mundhygiejne, at bakterierne hober sig op på tænderne og langs tandkødsranden som hvidlige belægninger, der kaldes for plak. Alle kender til fornemmelsen af ru overflader på tænderne og dårlig ånde, når man står op om morgenen. Derfor er tandbørstning noget af det første, man foretager sig. Hvis plakken får lov til at blive siddende, kan kalksalte fra spyttet udfælde sig, og der dannes tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning.


Hvordan stiller tandlægen diagnosen parodontose?

Ved de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren indgår der også et check af tandkød og tandkødslommerne omkring tænderne (pocher).
 
Pochedybden, som måles med et lille instrument, er i sundt tandkød 1 til 3 millimeter. Er den over 3 millimeter, taler man om let parodontose, og er den over 5 millimeter, er parodontosen alvorlig.
Tandlægen vil også kontrollere, om tænderne er løse ved at rokke forsigtigt med dem.
 
Den endelig og sikre diagnose gøres med røntgenoptagelser. De såkaldte bitewings viser tydeligt, om der er caries på tændernes sideflader, og om knoglen omkring tænderne er mindsket. Tandlægen vil derefter kunne fortælle dig, hvad der er galt, og hvordan du skal behandles.
 

Vil du vide mere om behandling af parodontose?

Ved at trykke på en af menupunkterne i venstre side af skærmbilledet kan du få mere at vide om, hvorledes tandlægen kan behandle parodontose.
 
 



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook