Parodontose operation

 

Tandkødsoperation

Procedure ved fremskreden paradentose
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en udvidet behandling af paradentose. Denne behandling indebærer operation af patienten. Denne operation er kun nødvendig når der er tale om fremskreden paradentose.

Det der konkret foretages ved operationen er at noget af tandkødet fjernes. Formålet med denne proces er at mindske tandkødslommerne, hvorved de bliver lettere at holde rene.

 
Tænder før behandling.

Operationer planlægges sammen med patienten

Ved alle operationer bliver planlægningen foretaget i samarbejde med patienten. Det er vigtigt at du ved hvad behandlingen indebærer.

Det betyder at der bliver taget hensyn til dine ønsker om eksempelvis bedøvelse. Idag er det eksempelvis muligt at anvende alternative metoder i forbindelse med bedøvelse. Men det er alt sammen noget du bør stilling til sammen med tandlægen, da enhver operation afhænger af dine præferencer.

 
Tænder efter behandling.

Husk at god tandhygiejne er den bedste forebyggelse

Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelsen i tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet. Derfor kan du også selv gøre meget for at hindre sygdomme i tænder og tandkød.

Kontakt os altid hvis du har spørgsmål eller andet.


 
FAKTA:


Operation pga. parodontose

Der kan forekomme tilfælde af parodontose, hvor sygdommen er så fremskredet at det er nødvendigt med et eller flere mindre kirurgiske indgreb.

Formålet vil være at gøre dig bedre i stand til rense tandrødderne på ellers utilgængelige steder. Samtidigt vil man eventuelt ændre forløbet af tandkødet, således at det bliver muligt at gennemføre en effektiv hjemmetandpleje i de områder, hvor man ellers ikke ville have nogen chance for at holde tænderne rene. 
De(t) kirurgiske indgreb foregår smertefrit og under lokalbedøvelse.


En operation for parodontose har 3 formål:

 

  1. At skaffe et klart overblik for tandlægen over dybere liggende, utilgængelige rodoverflader og støtteknogle, således at en tidligere udført tandrodsrensning i denne dybe del af tandkødslommen kan kontrolleres og eventuelt genudføres med bedst muligt resultat,
  2. En formindskelse af tandkødslommernes dybde, således at hjemmetandplejen gøres lettere for patienten og endelig, hvor der er sket en stærk og uregelmæssig nedbrydning af støtteknoglen
  3. En korrektion eller genopbygning af en eller flere tænders uregelmæssigt nedbudte støtteknogle

Kort sammenfattet kan man resumere, at kirurgien har til formål at stoppe sygdommen og forbedre muligheden for en effektiv hjemmetandpleje.



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook