Broer


 

En bro

Mistede tænder kan erstattes af en bro, som sidder fast på nabotænderne. Som ved fremstilling af kroner skal de tænder, som skal bære broen, beslibes og en midlertidig bro skal fremstilles, mens den endelige bro bliver lavet på laboratoriet.




Føles som egne tænder

Broen limes fast med plast og føles hurtigt som ens egne tænder. En bro kan godt fremstilles lige efter tandudtrækning, men bliver så kun påsat midlertidigt i 3 til 6 måneder, indtil gummen er helet. Broen tilpasses herefter endeligt. Det er naturligvis også muligt at erstatte mistede fortænder med en fastsiddende bro.








Sådan foregår det

Når du har bestemt dig for at du vil have en bro, så kan behandlingen iværksættes.

Behandlingen strækker sig over 3 tandlægebesøg og har følgende trin:


1. tandlægebesøg:


1. Behandlingen starter med, at tanden beslibes, så der bliver plads til broen.
2. Der påsættes midlertidig tandkrone, som besnytter tandens nerve.
 
2. tandlægebesøg:
 
3. Der tages aftryk af de beslebne tænder samt en farveprøve.
4. Det hele sendes til et tandteknisk laboratorium, hvor man ud fra tandlægens anvisninger og medsendte aftryk
     fremstiller den egentlige bro.

3. tandlægebesøg:

5. Broen i porcelæn eller guld modtages fra tandteknikeren.
6. Når broen er afprøvet, vurderet og tilpasset sættes den fast. Dette gøres med cement som hurtigt stivner,
    og fastgør broen. Efter cementeringen kontrolleres sammenbiddet. Undertiden skal højden justeres lidt,
     hvis biddet er for hårdt, og der tages et røntgenbillede af tanden. 
7. Herefter skal man passe sine regelmæssige tandlægeeftersyn, for at bevare garantien på broen.


Hvad med garanti?

Tandlæge Kirsten Handberg yder 100% garanti for materialefejl i 5 år. Hvis broen mod forventning skulle knække i materialet udføres reparation eller omlavning uden nogen form for beregning på klinikken. Hvis omlavningen omfatter en større behandling, betales kun for merprisen.


Efter 5 år udføres omlavninger - med 20 % nedslag i prisen.


Garantien forudsætter at man overholder sine regelmæssige tandlægeeftersyn og behandlinger under garantien udføres hos Tandlæge Kirsten Handberg. Evt. senere rodbehandling, rodfraktur og følger deraf, er ikke dækket af garantien.



Er broer holdbare?

Holdbarheden af broer afhænger af mange faktorer blandt andet: - størrelsen og placeringen af broen i munden (kindtand = stor belastning/tyggekraft, fortand = lille belastning/tyggekraft) - tændernes tilstand, som broen skal limes på - bidkraften (hvor hårdt bider man tænderne sammen) - antal tænder i munden (hvor mange tænder fordeles bidkraften ud på) - mundhygiejnen.
Normalt holder broer i ca. 20-25 år, uanset om de er fremstillet i Kina eller Danmark.
Som beskrevet ovenstående, så belastes tænderne at mange forskellige faktorer, og disse faktorer påvirker holdbarheden af broen. Man skal tænke på, at broen belastes mange gange i løbet af døgnet med en kraft, som kan være på flere hundrede kilo.
 
 
 
 
 
 



 
 
 





 
 

FAKTA:


Broer:

En bro erstatter en eller flere manglende tænder og er som regel hængt op på naturlige tænder i hver ende (bropiller).Har man mistet en eller flere tænder, men har stadig gode tænder tilbage på hver side af det opståede mellemrum, kan man få fremstillet en bro. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. En bro cementeres fast på de naturlige tænder med en plastcement. En bro kan således IKKE tages ud af munden. Det er overordentlig vigtigt at blive instrueret grundigt i rengøringen omkring og under en bro, når denne er blevet lavet og sat i munden.


Procedure for en metalkeramikbro

En metalkeramikbro har en inderkerne i metal. Denne kerne giver styrke til det porcelænslag, som lægges udenpå. Porcelænslaget giver broen farve som de omgivende tænder. Den færdige bro kommer til at ligne de naturlige tænder meget i farve og facon.


Er der nogen risici ved broer?

Generelt set må man sige nej: En krone eller bro kan gå løs, og så er det vigtigt at henvende sig til tandlægen med det samme, ellers kan der gå caries (hul) i tanden nedenunder. Hvis broen føles for høj eller forkert i biddet, skal man også henvende sig.



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook