Delproteser

 

Erstatning for mistede tænder

Hos tandplejepersonalet hedder denne en unitor. Det er ikke en bro, som man ofte hører den betegnet i folkemunde. Den kan erstatte de tænder, som man har mistet - forudsat, at de tænder, man har tilbage er gode.

Den er fremstillet i metal, som regel en blanding af krom og kobolt.

Delprotesen kan bruges døgnet rundt.

 

Sidder ved hjælp af bøjler

Delprotesen hviler på 2 eller flere tænder med nogle metal bøjler, således at disse tænder bærer en del af tyggetrykket. Der slibes lidt på de naturlige tænder - dette skader dem ikke. Protesen sidder godt fast ved hjælp af bøjlerne, og gummerne belastes derfor ikke så hårdt og forsvinder derfor ikke så hurtigt.
Belastningen af gummerne gør, at der sker et svind (der kommer luft under protesen og madrester lægger sig) og der er behov for justering d.v.s. ”underforing” eller stramning af bøjlerne.
Husk du må aldrig selv bukke bøjlerne!
Tænderne tager ikke skade af delprotesen - det er en dårlig mundhygiejne, som gør dette.

Delprotesen kan erstatte de tænder som du har mistet.
 





Hold protesen ren!
God mundhygiejne er vigtig, så man undgår dårlig ånde. Skyl munden og børst protesen grundigt efter hvert måltid.

En tandprotese skal børstes grundigt morgen og aften med en rigtig protesetandbørste og flydende håndsæbe, som ikke skader protesen. Det er derudover vigtigt at børste gummer og gane med en blød tandbørste for at stimulere blodcirkulationen.

Har man delprotese, er det vigtigt at bøjler og tænder holdes rene, så man undgår caries i bøjletanden.

Protesen kan gå i stykker, hvis man taber den. Det kan undgås, hvis man fylder lidt vand i håndvasken, så protesen lander blødt. Er uheldet ude så kontakt klinikken.

Særlig vanskelige belægninger/tandsten kan være svære at fjerne uden at beskadige protesen. Kontakt klinikken for at få renset og oppoleret protesen.

Mund og slimhinder forandrer sig med alderen. Det betyder, at protesen mister sin pasform. Hvis ikke protesen justeres, kan der opstå tale og tyggebesvær. Er man uheldig, kan der opstå tryksår, svampeinfektioner og muskelproblemer. Vi anbefaler et årligt eftersyn af tandprotesen.

Vores kliniske tandtekniker Mikael Frank foretager kontrol af proteser.


FAKTA:


Gode råd når man har fået delprotese:

Tale: I starten kan talen lyde anderledes, men det er næsten altid forbigående. Øvelse gør mester, derfor kan højtlæsning være en udmærket genvej til normal tale.

Ømhed: Det er næsten umuligt at undgå en vis ømhed de første par dage, men forsvinder den ikke derefter skal du ringe til klinikken. Tag protesen ud, hvis det gør for ondt, men hav den altid i mindst 3 timer før du kommer, da det ellers er umuligt at se, grunden til ømheden. Ret aldrig selv på den.

Rene tænder: Skyl gerne efter hvert måltid, da det ikke kan undgås, at der kommer madrester ind under protesen, når du spiser. Brug altid en protesebørste, koldt vand og alm. flydende håndsæbe. Fyld vand i håndvasken, hvis protesen skulle smutte fra dig. Tandsten på protesen kan fjernes med eddike - spørg i øvrigt din tandplejer.

Underforing: Hvis du har fået lavet delprotesen samtidig med du har fået fjernet tænder, så skal protesen underfores efter ca. 3-6 mdr., da gummerne svinder.


Hygiejne

Til børstning af protesen anbefales alm. flydende håndsæbe og en god protesebørste (tandpasta vil lave ridser i protesen, og misfarve den med tiden). Husk ligeledes at børste de naturlige tænder, gummerne og ganen. Her er en blød tandbørste at foretrække. Tandpasta med fluor skal anvendes når de narturlige tænder, gummer og gane børstes.

Læg proteserne i vand om natten. Gummer og gane har godt af at "hvile" og der kommer ilt til slimhinderne i munden. Protesen er fremstillet i plast/akryl og dette materiale "lukker" for ilt adgang til proteseunderlaget.
Skader i mundhulen efter uheldig belastning af en ikke veltilpasset protese, ses desværre en gang imellem. Mange af de skader vi konstaterer, kræver operativ behandling - inden en ny tandprotese kan fremstilles.


HUSK

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Derfor er det vigtigt, at få efterset protesen mindst en gang årligt.



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook