Alt i tandkroner - både i porcelæn og guld

 

Smil igen med en ny tandkrone

Hvis der mangler meget af den oprindelige tand, kan den genopbygges med en tandkrone. Vi fremstiller følgende tandkroner:

Tandkroner hos Kirsten Handberg

1). Metalkeramikkrone.
2). Fuldkeramisk krone (Ren porcelæn).
3). Guldkrone.


1).Metalkeramikkroner
Metalkeramikkronen har et metalskelet og flere lag tandfarvet porcelæn. Metalkeramikkronen er meget stærk pga. metalskelettet som er indenunder porcelænet. Metalskelettet kan være ædelt eller uædelt.
Vores metalkeramikkroner indeholder altid kun ædelt metal.


2). Fuldkeramisk kroner (ren porcelæn).
Den fuldkeramiske krone er lavet af ren porcelæn (ingen metal). Kosmetisk optimal, ingen synlige metalkanter eller
"grålige" kanter ved tandkødet, som der kan være, når der laves en metalkeramikkrone. Meget flot farvespil i det rene porcelæn, derfor god til tænder som er synlige, når man smiler. Fuldkeramiske kroner laves, når den ideelle kosmetiske løsning ønskes.

3). Guldkrone

Guldkroner er særdeles stærke, kan ikke knække, og anvendes derfor til kindtænder, hvor der er et stort tyggetryk samt slid.
Samtidig er guld forholdsvis let at forarbejde, og guldkronerne kan derfor fremstilles med stor præcision og nøjagtighed.
Guld er et ædel metal. Guld et blødt materiale, og tandslid på de naturlige tænder ses derfor kun sjældent.
Da guld er et stærkt materiale, behøver guldtykkelsen ikke at være mere end ca. 1 millimeter, hvorfor der ikke skal fjernes så meget af den naturlige tand. Desuden er guld på kindtænderne ikke særligt synligt, og derfor ikke den store ulempe rent kosmetisk.
Til dags dato findes der ikke noget materiale, som er bedre end rent guld til kronebehandling.


























Kirsten Handberg tilbyder fuldkeramisk kroner
Fuldkeramisk Krone (ren porcelæn)
 
Kroner af ren porcelæn



Skal du have en guldkrone?


Sådan foregår det hvis du skal have en tandkrone:


Når du har bestemt dig for hvilken slags krone du vil have, så kan behandlingen iværksættes.

Behandlingen strækker sig over 3 tandlægebesøg og har følgende trin:

1. tandlægebesøg:

1. Behandlingen starter med, at tanden beslibes, så der bliver plads til kronen.
2. Der påsættes midlertidig tandkrone, som besnytter tandens nerve.
 

2. tandlægebesøg:

3. Der tages aftryk af den beslebne tand samt en farveprøve.
4. Det hele sendes til et tandteknisk laboratorium, hvor man ud fra tandlægens anvisninger og medsendte aftryk fremstiller den egentlige krone.

3. tandlægebesøg:

5. Kronen i porcelæn eller guld modtages fra tandteknikeren.
6. Når kronen er afprøvet, vurderet og tilpasset sættes den fast. Dette gøres med cement som hurtigt stivner,
og fastgør kronen. Efter cementeringen kontrolleres sammenbiddet. Undertiden skal højden justeres lidt,
hvis biddet er for hårdt, og der tages et røntgenbillede af tanden.
7. Herefter skal man passe sine regelmæssige tandlægeeftersyn, for at bevare garantien på kronen.
 
 
 
 


Hvad med garanti?

Tandlæge Kirsten Handberg yder 100% garanti for materialefejl i 5 år. Hvis kronen mod forventning skulle knække i materialet udføres reparation eller omlavning uden nogen form for beregning på klinikken. Hvis omlavningen omfatter en større behandling, betales kun for merprisen.


Efter 5 år udføres omlavninger - med 20 % nedslag i prisen.


Garantien forudsætter at man overholder sine regelmæssige tandlægeeftersyn og behandlinger under garantien udføres hos Tandlæge Kirsten Handberg. Evt. senere rodbehandling, rodfraktur og følger deraf, er ikke dækket af garantien.

Er tandkroner holdbare?

Holdbarheden af kroner afhænger af mange faktorer blandt andet:
  • Sørrelsen og placeringen af kronen i munden (kindtand = stor belastning/tyggekraft, fortand = lille belastning/tyggekraft)
  • Tandens tilstand, som kronen skal limes på
  • Bidkraften (hvor hårdt bider man tænderne sammen)
  • Antal tænder i munden (hvor mange tænder fordeles bidkraften ud på)
  • Mundhygiejnen.

Normalt holder kroner i ca. 20-25 år.
 
Som beskrevet ovenstående, så belastes tænderne at mange forskellige faktorer, og disse faktorer påvirker holdbarheden af kronen. Kronen belastes mange gange i løbet af døgnet med en kraft, som kan være på flere hundrede kilo.
 
 


Behandling - tandkroner hos din tandlæge


Det færdige resultat
Patient som har fået lavet kroner pga. mange års slid.











Kisten Handberg yder garanti for materialefejl
 
Flot smil med kroner
Patient som pga. store destruktioner i tandsættet har fået lavet kroner.

FAKTA:


Tandfarvede materialer

Efter at de tandfarvede materialer er blevet stærkere og stærkere, vælger patienterne i stor udstrækning tandfarvede materialer. Guld anvendes derfor i dag udelukkende til guldkroner på de bageste kindtænder.

Porcelæn

Porcelæn har den fordel at være biokompatibelt, d.v.s. vævsvenligt, og kan laves i de samme farver som naturlige tænder. Med alle løsninger har fordele og ulemper. Nedenstående er oplyst de fordele og ulemper der er ved porcelænsløsninger:


Fordele:

- Æstetik (tandfarvede løsninger).
- Bliver ikke misfarvede.
- Slutter tæt til den eksisterende tand.
- Biokompatibelt ( vævsvenligt ).
- Giver sjældent problemer med tandkødet.
- Holder meget længere end plast-løsninger.


Ulemper:

- Kan frakturere (porcelænet kan revne eller der kan gå en flig af).
- Evt. fjerne mere tand, for at der er plads nok til porcelænet.
- Kan slide mere på dine egne tænder.

Metalkeramikkroner kan fremtræde lidt "grålige" hvis der ikke fjernes tilstrækkelig med tand, især ved overgangen mellem tandkronen og tandkødet. Derfor skal der til tider slibes temmelig meget på tanden, for at undgå dette "grålige" problem.


Guldkroner

Den eneste ulempe ved guldkronen er at den ikke er tandfarvet.



Til forside
Print
 

Tandlæge Kirsten Handberg ApS | Fiolgade 7, 3000 Helsingør | CVR: 16723134 | Tlf. 49 21 27 02 | E-mail: klinik@kirstenhandberg.dk

Skriv evt. en anmeldelse - Vi vil være Helsingørs fortrukne tandlæge
Vurderet 5/5 på baggrund af 4 stemmer på Facebook